Hvad er Google Adwords Quality Score?
Her får du en forklaring på hvad Google Quality Score er, hvordan Google’s auktionssystem fungerer samt hvordan man forøger Quality Scoren.
Følgende artikel er en forklaring om Google’s Quality Score og tips til at optimere den.
Har du udfordringer med jeres Quality Score eller Google Adwords generelt, kan du kontakte mig her.
Google bruger en enhed ved navn Quality Score, for at belønne de annoncører som giver søgeren et godt resultat, og for at straffe de annoncører som giver brugeren et dårligt resultat. Det er meget simpelt; Hvis Google var fyldt med helt irrelevante reklamer ville folk ikke trykke på dem og derved vil Google ikke tjene penge. Derfor er Quality Scoren med til at gøre annoncøren afhængig af at levere gode resultater til brugeren.
Googles auktionssystem er baseret på ”Vickrey auction” som i grove træk er en auktionsmodel med ”lukket bud”. Du byder hvad du maksimum vil give for en vare (i dette tilfælde, et klik), og hvis du har det højeste bud, så skal du kun betale for den næsthøjeste maksimum pris. Så hvis jeg byder 5 kroner, som det højeste bud og personen med det næste højeste bud, byder 1 kroner, så skal jeg kun betale 1 krone.
Quality Score Tips
De fleste Adwords annoncører har haft udfordringer med en lav Quality Score – nogle mere end andre. Grunden til at ens søgeord har et lav kvalitetsresultat skyldes ofte nogle af disse udfordringer som jeg vil uddybe for jer. Før jeg uddyber de klassiske fejl, vil jeg lige fortælle hvordan man kan finde sin Quality Score.
Hvordan kan jeg se min Quality Score?
For at se din Quality Score, skal du logge ind på din Adwords konto. Derefter skal du, i Adwords interfacet, trykke på en af dine kampagner og vælge fanebladet med ”Søgeord/Keywords”.
Når du er på søgeordsniveau kan du vælge at få vist Quality Score eller dit kvalitetsresultat, på alle dine søgeord, ved at holde musen over ”status-kolonnen” for det givne søgeord.
Hvis du bruger Adwords Editor, som jeg stærk vil anbefale, så kan du se den i øverste kolonne ved siden af klik, visninger osv. Er i.
Hvad er en god Quality Score og hvad er en dårlig?
Quality Scoren går fra 1-10 hvoraf 10 er perfekt, 7 er O.K og 1 er meget dårlig.
Upræcise Søgeord = Dårlig Quality Score
Jeg har set mange annoncører som har valgt alt for brede søgeord til deres Adwords kampagne og det kan skade din Quality Score kraftigt!
Forestil dig at du sælger dametøj og vælger derfor ordet “tøj” som søgeord, da det umiddelbart virker relevant.
Note: ”Umiddelbart relevante søgeord” er ofte for brede, har ofte dårlig Quality Score og er dermed for dyre
Når du har valgt dine søgeord, så prøv at gå dem igennem og forestil hvad en bruger som eksempelvis søger på ”tøj” leder efter.
Tilbage til dametøjsforretningen.
Du vælger søgeordet ”tøj”, på broad match, som er standard match-typen, fordi du har en masse dametøj du skal have solgt.
Udfordringen er nu, at du vil blive eksponeret alle søgninger hvori “tøj” indgår, såsom: “baby tøj”, “tøj til mænd” og “brugt tøj” – Hvilket er meget uhensigtsmæssigt, fordi du kun sælger dametøj og derfor ikke har det brugeren søger. Plus et konkurrencepræget søgeord som “tøj” kan komme op og koste mange penge.
I og med at din annonce er irrelevant for folk som søger ”herre tøj”, så vil din annonce heller ikke få en høj Click Through Rate (CTR). På denne måde skader et irrelevant søgeord din samlede CTR.
Målret dine annoncer efter dit marked
Indstillingerne for din Adwords kampagne kan være altafgørende for hvorvidt du har en høj eller lav Quality Score.
Et klassisk eksempel kan være at du har en engelsk sproget Adwords opsætning (ellers Adwords Editor opsætning) og vil derfor som standard målrette din annoncer mod USA – frem for egen lokalitet eks. Danmark. Hvis du har denne indstilling vil dine Adwords annoncer kun blive vist i USA, og da du markedsfører et dansk budskab i din annonce, vil din CTR og relevans være meget lav.
Du kan målrette dine Adwords kampagner under “indstillinger” i fanebladet. Her kan du vælge hvem du vil annoncerer for, baseret på geografisk lokalitet og sprog.
Hvis du udelukkende henvender dig til folk som bor i Danmark, så skal du KUN vælge Danmark.
Geografisk optimering giver højere Quality Score
Hvis du kun yder din service i et bestemt område, eksempelvis Vestjyllland, og har skrevet det i din annonce, så kan du med fordel målrette din annoncer til kun at blive vist i Vestjylland. På den måde vil du også opnå en stor CTR-boost, fordi at du nu har ekskluderet alle de personer som ikke befinder sig i dit område.
Landing Page, Loading tid og Quality Score
Det er ikke nok at have gode søgeord, annoncer og indstillinger, hvis brugerens oplevelse på din side er dårlig.
Derfor har Google valgt at prioritere relevansen af det brugeren søgeord sammenlignet med indholdet på den side brugeren lander på. Udover relevansen af din landingsside, skal loading-tiden også være god, fordi at loading-tiden på din side, selvfølgelig har indflydelse på den samlede brugeroplevelse. Desuden er loading-tidenen på din hjemmeside også et faktor som spiller ind i forhold til søgemaskineoptimering, hvilket gør det endnu mere vigtig at have en huritg hjemmeside.
Her er et eksempel på en relevant søgeord som får en lav quality score pga. af langsom loading-tid.

Som du kan se skriver Google ”keyword relevance: ”no problems”, Landing page Quality ”No problems”,men her kommer den så, ”landing page load time” Poor. Her har vi altså et eksempel på en relevant side, som bliver straffet pga. af loading tid og får derfor kun 6/10 i Quality Score.
Quality Score fortalt af Google Chief Economist
Her fortæller Googles Chief Economist Hal Varian hvordan Googles Quality Score hænger sammen og hvordan Google’s auktionssystem hænger sammen:
Hvordan udregninger Google min Quality Score?
Som Hal Varian fortæller i videon, så er CTR den absolut vigtigste faktor og her kan du se det grafisk:

Din Click Through Rate er relativ
Som jeg har nævnt tidligere, giver en høj CTR (Click Trough Rate), en bedre Quality Score.
Jo højere din annonce ligger på Google (Adrank), jo større chancer er der for at søgeren, klikker på din annonce.
Man kunne tænke sig til, at man bare skal hæve sin Cost Per Click for at få en højere Adrank, hvilket vil give en højere Click Trough Rate og derefter en høj Quality Score. Det er også korrekt, men din CTR relativ i forhold til din Ad Rank.
Det vil sige at Google tager i betragtning, hvor højt din annonce ligger vs din CTR. Derfor nytter det ikke bare at hæve din CPC, for at få en højere Adrank og dermed at få en højere Quality Score.
Du skal have dit fokus på relevansen af din annonce frem for din CPC. Hvis du bare hæver prisen pr klik, så vil rigtig nok få flere besøg – men ikke nødvendigvis en højere Quality Score.
Sådan fungerer Google’s auktionssystem Adrank
Måden Google rangerer annoncer på, er baseret at give den annoncører som vil max pris per besøg. Hver annoncør angiver hvor meget de max er villige til at give for et besøg:
Hvis annoncør A har en QS på 4 og en max. Cost Per Click på 10 kr resulterer det i en Adrank på: 40.
Hvis annoncør B har en QS på 10 og en max. Cost Per Click på 5 kr. resulterer det i en Adrank på 50.
Ifølge ovenstående eksempel vil annoncør B, som har en 50% lavere Max. CPC end annoncøre A, ligge højere, fordi annøncør B har en højere Adrank.
Brug din dårlige Quality Score positivt
Prøv at sorter dine søgeord efter Quality Score, i enten Adwords Editor eller online-versionen, lavets til højest, og gå de søgeord med dårlig Quality Score igennem. På den måde vil du hurtig kunne danne en forståelse af hvorfor de netop har en dårlig Quality Score og hvis du ikke mener at de søgeord med lav Quality Score er relevante – så pause/slet dem.
Hvordan får man en høj Quality Score?
Hvis du bygger dine Adwords kampagner logisk op, skriver en fangende tekst og lander brugeren på en relevant side, så er du rigtig godt på vej
.
2 comments ↓
Hej,
Hal Varian’s video har til dato været mit bedste redskab til at fortælle i dybden omkring QS, hvis jeg ikke selv er i lokalet. Den forklarer det så godt, at alle nye annoncører kan følge med og få en føling for hvad AdWords er for en størrelse.
Mvh.
Andreas.
Hej Andreas,
Helt enig – Det er nok en af de Adwords-videoer jeg har sendt flest gange rundt
Smid en kommentar